Mere om Hverdagen

Mere om hverdagen

 

____________________________________

 

 

Aftaler, skema, opgaver

Sammen med personalet, lægges der konkrete planer og der udarbejdes skemaer og huskesedler, som på en overskuelig og overkommelig måde viser, hvor lang tid aktiviteter og pligter tager og hvornår de bedst kan aftales til at skulle blive udført på.

Da der er flere unge på Braruphus, så fungerer det rigtig godt at aftale og fordele en lang række daglige funktioner og opgaver.

På den måde sørger vi for, at der bliver mindst mulig ventetid omkring de daglige praktiske og fælles opgaver og størst mulig tid til hygge, fællesskab og fritidsfornøjelser.

 

Dagbeskæftigelse

Undervisning etableres udenfor Braruphus og tilbydes så snart den unge vurderes klar til det.

Dagbeskæftigelse er undervisning for de undervisningspligtige og ofte en kombination af undervisning og arbejde eller praktik for de unge, som ikke er undervisningspligtige.

Vi lægger vægt på, at vores unge forlader Braruphus hver dag, for at tage afsted på skole eller på arbejde.

For nogle af vore voksne, er der etableret dagbeskæftigelse på Braruphus.

Det er vigtigt at finde det rigtige tilbud og den rigtige tidsmæssige ramme for den enkelte unge, således at det for den unge bliver til en positiv oplevelse og en oplevelse, som der bliver lyst til at få mere af.

 

Pligter og opgaver

Det er vigtigt at kunne klare almindelige daglige opgaver.

Hver ung har derfor en maddag, en rengøringsdag hvor eget værelse ordnes, en rengøringsdag hvor en del af fællesområderne ordnes og en dag hvor vaskemaskinerne er reserveret og står til den enkelte unges disposition.

 

Kost

Vi nyder den gode mad og vi har et moderne og alsidigt fokus på den sunde mad. Vi nyder at lave mad fra grunden, af gode råvarer og meget gerne med vores fantastiske lokale råvarer.

Vi spiser sammen allesammen og det aftales i god tid i forvejen, hvem af de unge som laver maden sammen med personalet. Alle må naturligvis gerne hjælpe til.

 

Kostens betydning

På Braruphus lægger vi stor vægt på kostens betydning for det harmoniske sind.

Vi ved, at vores kost og dets indhold af næringsstoffer har stor betydning for krop og sind.

Det er derfor særligt vigtigt, at være opmærksom på kostens kvalitet og sammensætning i forhold til det sårbare sind.

Der kan hos hos nogle være en overfølsomhed eller allergi overfor visse fødevarer.

Vi tilrettelægger derfor ved behov undersøgelser og særlige kostforløb i samarbejde med vores eksterne ernæringsterapeut.

Vi bestræber os på, at bruge økologiske fødevarer.

 

Computer og Tv

Vi sørger for at alle har adgang til computere, tv, digital underholdning og digital kontakt. Mange kan rigtig godt lide at spille pc og vi træner også de fysiske elementer af e-sport, som for eksempel sund kost, koncentration og god fysisk træningstilstand, som altsammen er med til at gøre spiloplevelsen endnu bedre.

Derfor har vi aftalt tider for, hvornår og hvor længe det er muligt at bruge de forskellige aktivitetstilbud og de forskellige samværsmuligheder vi har.

Vi har alle computere stående i vores computerværelse og vi har tv i tv-stuerne.

 

Hverdagen

BRARUPHUS, Frihedsmindevej 4, 4840 Nørre Alslev, Tlf. 5443 2580, mail@braruphus.dk, www.braruphus.dk

Copyright foto S.Holmgaard,